
IC DK Bønsdorff's Frode Fredegod
- Født18-06-2021
- Farve / EMSEUR ns 22 (sort sølv klassisk tabby)
- KønHankat, avlskat
- TitlerInternational Champion
Helbred
- HCM-scannet d. 4/5-2023 på Silkeborg Dyrehospital — ingen tegn på HCM (hypertrofisk kardiomyopati)
- DNA-testet og fri af kendte nedarvede genetiske defekter
- Blodtype A/A (ikke bærer af type B)
Frode Fredegod kaldes i daglig tale bare Frede. Han er en rigtig legesyg og glad dreng, som gerne vil nusses og elsker at hygge med både katte, børn og voksne. Han er en rigtig flink dreng, som også finder sig i det meste og gerne bliver løftet rundt på af børnene. Han er også glad for at hjælpe Jan på hjemmekontoret, hvilket han er meget dygtig til.
Vi har valgt at bruge Frede i avl, da vi synes, han har et godt temperament og er et harmonisk og pænt eksemplar af en sort sølv klassisk tabby europé. Han lever da også op til racestandarden, idet han har opnået titlen International Champion på udstillinger.
Frede fik d. 18/3-2023 et kuld sammen med Bea, og han er desuden far til et kuld hos européopdrætterne Susanne og Claus Wehnert i Horsens.
Billeder af Frode Fredegod
Klik på et billede for at se det i stor størrelse.